Der er noget særligt ved at træde ind på et børneværelse med et gulvtæppe. Det skaber varme, dæmper lyden af små (og store) fødder, og indrammer legen på en måde, der bare føles rart. Men når man bor med børn, ved man også, at tæpper nemt kommer i nærkontakt med både havregrød, tuscher og lidt for livlige vandglas.
Derfor er vaskbare gulvtæpper geniale
I Tumlebørn har vi udvalgt gulvtæpper, der ikke bare er bløde og æstetiske, men også lavet til hverdagen med børn. Vaskbare gulvtæpper kan ryge direkte i vaskemaskinen, når uheldet er ude – og det er ikke bare smart, det er helt ærligt ret nødvendigt.
Samarbejde med Lorena Canals
Vi er stolte af at samarbejde med Lorena Canals, som er pionerer inden for vaskbare gulvtæpper. Deres tæpper er håndlavede i naturmaterialer og fri for skadelige stoffer – og vigtigst af alt: de kan vaskes derhjemme. Det gør det nemt at bevare både hyggen og hygiejnen på børneværelset.
Kollektionerne fra Lorena Canals spænder bredt – fra dæmpede naturtoner til eventyrlige motiver, der passer perfekt til Tumlebørns univers. Hvad enten du er til skyer, stjerner eller jordfarver, finder du noget, der både barnet og indretningen vil elske.
Et gulvtæppe er mere end bare pynt
Det er der, hvor børnene bygger huler, tumler med søskende, og lægger sig på maven med bøger og brikker. Et godt tæppe gør rummet indbydende og giver plads til både ro og leg. Og med vaskbare varianter slipper du for at gå på kompromis.